Guides

Pakkeguide: Sådan pakker du til ferien

Pakke guide

Sommerferien er (desværre) for længst overstået, og mange er begyndt at sukke efter ferie igen. Heldigvis er efterårsferien lige rundt om hjørnet, og hvis man skulle være så heldig at skulle ud at rejse, har vi her lavet en pakke guide. En ferie i efteråret er nemlig straks sværere at pakke til end en om sommeren. Efterårets uforudsigelige vejr gør det svært at begrænse sig i pakkeprocessen, da man ønsker at tage tøj med til al slags vejr. Der er dog et par små tips og tricks, der vil kunne hjælpe dig på vej til en lettere kuffert – hvor der i øvrigt er mere plads til at kunne shoppe nye spændende ting med hjem.

 

Planlæg dine outfits i forvejen

Selvom man ikke kan vide, om det bliver solskin eller regnvejr, og man bliver nødt til at forberede sig på begge, er det stadigvæk en rigtig god idé at planlægge sine outfits. Du kan altså med fordel både planlægge nogle outfits til varmere og koldere dage, men på denne vis ender du ikke med at have ting med i kufferten, du med sikkerhed ikke får brugt. Fem forskellige dame jakker er eksempelvis usandsynligt, du får brug for.

 

Nøjes med én jakke

Apropos ovenstående har man tit lyst til at pakke flere forskellige jakker. Oftest får man dog kun brugt én af slagsen. Og jakker er det, der fylder allermest i en kuffert. Så når du har planlagt dine outfits, så vælg den af dine jakker, du vurderer går til alle dem. Den kan du samtidigt have på, når du skal afsted på rejsen, og pludseligt er der meget mere plads i kufferten. 

 

Begræns mængden af sko, du medbringer

Ligesom jakker fylder sko utroligt meget i kufferten. Derfor er det også smart at begrænse sig her. Man har typisk blot et par forskellige sko, man bruger i hverdagen – og hvorfor skulle dette være anderledes, når man er på ferie? Ofte kommer man til at pakke sko til alle mulige (og umulige) scenarier – ”hvad nu hvis man pludseligt skal ud at vandre?” eller ”hvad nu hvis man pludseligt bliver inviteret til galla?”, og når man så kommer hjem, har man hoppet rundt i det samme par sko hele ugen alligevel, da ingen af disse scenarier skete. Èt par sko til dagsbrug og ét finere par sko til aftenbrug burde derfor være rigeligt fint til de fleste typer af ferier.

Btch

The author Btch

Leave a Response