Guides

Tre ting du skal give ekstra omtanke, inden barnet kommer

Baby

Der er så mange forskellige ting, der skal være klar til at baby kommer med hjem. Og du har sikkert tænkt de forskellige ting igennem hundrede gange, for at sikre, at intet er glemt. Nogle ting, såsom bleer og engangsvaskeklude behøver du ikke, at tænke så meget over.

Men der er andre og større ting, som du bør give lidt ekstra omtanke – her er der ofte tale om de ting, som er i den dyrere ende af skalaen. For det ville være så ærgerligt at bruge en masse penge på udstyr, som ikke passer til de behov, som skal opfyldes. Tag derfor og tænkt ekstra godt over de tre følgende punkter, før du tager en endelig beslutning:

 

  1. Babyautostol

Det er ufattelig vigtigt at være godt beskyttet i bilen, og med en lille nyfødt er en babyautostol essentiel, for at sikre højst mulig beskyttelse. Det er derfor også nødvendigt at have en autostol allerede inden fødslen, så barnet kan blive fragtet sikkert hjem – om det så er i egen bil eller taxa. Sørg for at finde en, der har bestået de rigtige tests og som er behagelig for en lille at sidde i. Det kan være en jungle for den almindelige forbruger at finde ud af, hvilke test der opretholder en ordentlig standard – her kan det være en god hjælp at bruge Varefakta, som tester og godkender børneprodukter.

 

  1. Puslepude

Med et spædbarn, er en puslepude uundværlig. Fra dit barn bliver født og indtil det rammer omkring 3-årsalderen, skal du bruge tid på flere tusinde bleskift. Derfor er det også vigtigt at have en god pusleplads. Som det første, skal det være en pude, som er komfortabel for barnet at ligge på. Derudover er det også vigtigt, at den er sikker, så puden ikke flytter sig, mens den er i brug. For forældrene er det mest væsentlige, at puslepladsen er praktisk for forældrene. Det skal være en plads med god hygiejne, og hvor det er let at gøre rent, når det er nødvendigt. Der findes eksempelvis en fra Leander, som har en vandtæt overflade, og derved kan blot kan tørres og vaskes af, når der er behov for det – ingen væske trækker ned i puden.

 

  1. Barnevogn

Før du køber en barnevogn, er den en god ide, at få styr på, hvilke behov, der skal opfyldes, før du køber. Skal den med i bilen? Eller i bus og tog? Har den en plads i carporten eller skal den stå under trappen i opgangen? Disse praktisk spørgsmål er en god ide at have styr på, før du kigger videre på design, farver osv. Selvom udvalget på nettet er stort, kan du med fordel tage ud i butikken og ”prøve” den, for at slå fast, om den er noget for dig eller ej. Og ligesom med autostolen, så er det en rigtig god ide at sørge for, at den er testet og godkendt, så guldklumpen bliver beskyttet bedst muligt.

Btch

The author Btch

Leave a Response